 |
 |
 |
Distrikt 1470 |
 |
På denne side vil vi fremover bringe artikler fra rotarianere om næsten hvad som helst. Artiklerne er ikke de samme som har været bragt i guvernørens nyhedsbrev. Du er velkommen til selv at sende artikler med relevans for distriktets rotarianere. Send dem til bml@rotary.dk
Det siges, at det er bedre at sidde i kroen og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på kroen! Undskyld, men mine tanker gik en tur udenfor kirken, da provst Karsten Arboe Woll, der er medlem af Brønshøj Rotary Klub holdt prædiken torsdag den 17. december for sin klub! Traditionen tro var der Juleandagt i Brønshøj Kirke med efterfølgende Julearrangement i Sognecentret!
At arrangere en rejse med sin rotaryklub, er en stor opgave, men arbejdsopgaven betaler sig, da det styrker fællesskabet og giver mange nye oplevelser. Christianshavn-Slotsholmen Rotary Klub tog for en del år siden på den første fælles rejse. Der var ikke den store tilslutning, men de der deltog, vendte hjem med mange gode minder. Minderne blev delt med de andre i klubben og optimismen smittede, for på den seneste tur, der gik til Prag deltog 11 rotarianere og ægtefæller.
Der er ikke den store forskel, på den dagligdag man gerne vil have, og det er uanset om man bor i et boligkvarter i en forstad til København eller i en township i Sydafrika. Men så hører ligheden også op. Det er åbenbart nogenlunde, de samme ønsker folk har verden over, men vores muligheder er bestemt ikke de samme.
Rotary har sat sig som et af deres mål, at indsamle legetøj til børn i Sydafrika. I den forbindelse var Rotarianere fra Danmark med da den første container blev leveret. I samarbejde med de lokale Rotary klubber, er der blevet udvalgt de institutioner hvor man ved legetøjet vil bringe stor glæde. Et af stederne var et non profit hospice for personer med HIV og AIDS. Ifølge hospitalets egne tal har de plads til 250 personer på selve hospice og børn, der bor i det de kalder ”moderhusene”, og som er opbygget på den måde, at10 børn bor sammen i et hus, der ledes af en ”moder”, der bor på stedet.
Niels Ruddy Hansen var for fire år siden teamleader for GSE holdet på turen til Afrika. Her oplevede han, hvordan der her findes børn, der aldrig har ejet et stykke legetøj, men udelukkende har en sten eller måske en plastikflaske at lege med. Da han kom hjem kunne ham ikke slette dette syn fra nethinden, han fik derfor den ide, at indsamle noget af det legetøj, danske børn alt for hurtigt er blevet trætte af.
Displaying results 1 to 5 out of 6
Se tidligere nyheder her...
|
|
|
|
Copyright
© Rotary Danmark All rights reserved |
|
|

|
|
 |
|